Your shopping cart
Shipping calculated at checkout
Tax calculated at checkout
Subtotal
0,00€

Total
0,00€
We accept:
FRA START TIL SLUT
Naviger nemt – klik på knapperne nedenfor for at gå direkte til indholdet.

MØDESTED & CHECK-IN
Der er to muligheder for check-in. Et er placeret på parkeringsområdet ved Bjørnemose Gods. Dette kan benyttes hvis du ankommer i bil dagen før din start. Det andet er placeret ved startområdet på Faldsled Havn. Ved check-in skal du oplyse din startgruppe og dit navn.

ÅBNINGSTIDER FOR CHECK-IN
TREK 1: (startgruppe 1-3)
Bjørnemose Gods: 1. juli fra kl. 15.00 – 18.00
Faldsled Havn: 2. juli fra kl. 08.00
TREK 2: (startgruppe 4-6)
Bjørnemose Gods: 2. juli fra kl. 15.00 – 18.00
Faldsled Havn: 3. juli fra kl. 08.00
Ved check-in bliver du registreret som deltager af Classic Danmark og får udleveret dit kort, Trekking Passport, Safety Tag og Trash Bag.

BAGAGE
Transport af ekstra bagage (max 10 kg) kan kun indleveres ved check-in på Faldsled Havn. Bemærk, at der vil komme et gebyr på tungere bagage (110 kr.). Husk at mærke bagagen tydeligt med dit navn og telefonnummer. Opbevaring af bagage er på eget ansvar. Det er ikke muligt at tilgå bagagen før den udleveres ved mål.

MAD
Mad til første dag udleveres i startområdet på Faldsled Havn. Efterfølgende vil mad blive udleveret på dagens camp. Morgen- og aftensmad er frysetørret poser fra Real Turmat. Til frokost stiller vi rugbrød med diverse pålæg til rådighed. Der vil være mulighed for at vælge vegetar-varianter af både Real Turmat og pålæg. Vi kan desværre ikke imødekomme mad til diverse allergier. Snacks og frugt er også en del af forplejningen under Classic Danmark. Vand vil være tilgængelig på alle checkpoints og camps.

AKTIVITETER I STARTOMRÅDET
I startområdet på Faldsled Havn har du mulighed for at smage en gratis kop kaffe fra The Brew Company og få vejet og indstillet din rygsæk. Der er også en lille butik, hvor du kan købe Fjällräven Classic merchandise.


UNDER VANDRETUREN
Der er tre checkpoints og tre camps under Fjällräven Classic Danmark, og du skal have dit Trekking Passport stemplet alle seks steder.
I modsætning til Classic Sverige, må du ikke slå dit telt op hvor som helst. Derfor har vi anlagt tre camps, du skal benytte. Du må ikke springe en camp over eller blive på én mere end en nat. Her følger oversigten for dine overnatninger på hver teltplads:
Dag 1: Camp Holstenshuus
Dag 2: Camp Egebjerg
Dag 3: Camp Bjørnemose Gods
Under Fjällräven Classic Danmark, må du kun gå mellem kl. 8.00 og 19.00. Denne begrænsning har vi valgt at fastsætte for at respektere jordejerne langs ruten.
Ydermere begynder vi at lukke rutens checkpoints og camps på et fastsat tidspunkt hver dag. Derfor skal du overholde følgende tider for at få stemplet dit Hiking Passport:

Dag 1:
Checkpoint Østrup lukker kl. 15
Camp Holstenshuus lukker kl. 19

Dag 2:
Camp Holstenshuus lukker kl. 09.30
Checkpoint Syltemae lukker kl. 15
Camp Egebjerg lukker kl. 19

Dag 3:
Camp Egebjerg lukker kl. 09.30
Checkpoint Svendborgsundbroen lukker kl. 15
Camp Bjørnemose Gods lukker kl. 19
Fjällräven Classic Danmark er et outdoor event og du deltager på eget ansvar.

AFFALD
Vi forsyner dig med en Trash Bag, så du kan samle dit affald og tage det med dig. Og det er vigtigt, at du bruger den. Du må under ingen omstændigheder henkaste affald. Gør du det, vil du blive diskvalificeret. Vi vil holde naturen ren og ryddelig. Du kan tømme din Trash Bag på alle camps og checkpoints. Her har vi opstillet et skraldesorteringssystem, så mest muligt affald kan genanvendes.

FORPLEJNING
I modsætning til Classic Sverige, hvor du får udleveret frysetørret mad til flere dage, vil vi under Classic Danmark forsyne dig med mad hver dag. Morgenmad og aftensmad er frysetørret mad fra Real Turmat. Frokost er rugbrød. Spiser du ikke gluten, skal du selv tage et alternativ med til rugbrød. Der vil være mulighed for at vælge vegetar-varianter af både Real Turmat og pålæg. Vi kan desværre ikke imødekomme mad til diverse præferencer og allergier. Herudover vil der blive udleveret snacks, frugt og te/kaffe. Drikkevand er tilgængelig på alle checkpoints og camps.
Desuden vil du i løbet af turen komme forbi nogle ishuse og kiosker. Der er også private der sælger kage, frugt og sodavand fra deres haver, så det kan være en god ide at medbringe lidt kontanter.

SIKKERHED OG LÆGEHJÆLP
Selvom vi har frivillige langs ruten og ved alle checkpoints, vil du stadig være på egen hånd det meste af tiden. Tag ikke nogen unødvendige risici. Stop når du er træt, spis når du er sulten, og drik vand regelmæssigt. Der vil være vand ved hvert checkpoint og camp.
Alle checkpoints og camps er bemandede af samaritter, som er uddannet i førstehjælp. I tilfælde af en nødsituation ring 112.

UDGÅ
Du kan til enhver tid forlade Fjällräven Classic Danmark, men medmindre du er kommet alvorligt til skade, vil det være dit eget ansvar at komme til den nærmeste transportmulighed. Hvis du er kommet alvorligt til skade, kan Fjällrävens frivillige hjælpe dig. Under alle omstændigheder skal du altid underrette Fjällrävens frivillige, hvis du ønsker at forlade vandreturen, enten ved nærmeste checkpoint eller ved at skrive til det telefonnummer, du finder i dit Trekking Passport.

VED MÅLSTREGEN
Når du træt men glad når målstregen ved Bjørnemose Gods, venter der et målområde fuld af liv. Du kan blandt andet opleve:
  • Live musik
  • Mulighed for at købe mad og drikke
  • Deltage i spændende konkurrencer
  • Workshops
  • Besøge vores Care & Repair område
  • Mød fodtøjsspecialister fra Hanwag og Skaarup Fodterapi
  • Få et varmt og velfortjent brusebad
  • Tag et kig i vores butik med merchandise
  • Overnat gratis på vores camp ved målområdet; Camp Bjørnemose Gods
Familie og venner der henter deltagere, er også meget velkomne i målområdet.Så husk at fejre din store bedrift med nye Classic venner i målområdet. Og er du slet ikke færdig med Fjällräven Classic Danmark, så tag den sidste overnatning på Camp Bjørnemose Gods.
Er du med offentlig transport, så bemærk at der kun er Classic busser dagen efter du er kommet i mål. Afgang kl. 08.30 mod Svendborg St. Svendborg St. ligger kun 5 km fraBjørnemose Gods. Ønsker du at tage mod Svendborg St. på et andet tidspunkt, anbefaler vi at benytte bus 241 eller taxa.

HAR DU ALT, HVAD DU BEHØVER TIL TUREN?

Holdbart, funktionelt og tidløst outdoor beklædning og udstyr

INFORMATION
Fjällräven Classic Danmark
Gå Tilbage
INFORMATION
Billetter, Rejse & Indkvartering
LÆR MERE
INFORMATION
Pakke Liste, Sundhed & Sikkerhed
LÆR MERE