Your shopping cart
Shipping calculated at checkout
Tax calculated at checkout
Subtotal
0,00€

Total
0,00€
We accept:
REJSE & INDKVARTERING
Uanset om du rejser til Fjällräven Classic Danmark med offentlig transport eller bil, er der forskellige muligheder for at komme til og fra start og mål.
Bil
Hvis du kommer i bil, anbefaler vi at du parkerer ved Bjørnemose Gods (mål), Bjørnemosevej 40, 5700 Svendborg. Herfra tilbyder vi gratis busser til startområdet ved Faldsled Havn. Busserne har afgang både tirsdag, onsdag og torsdag. Du booker din busafgang når du køber din Classic billet.
Trek 1: (3-5 juli)
Tirsdag d. 2. juli kl. 16.00 og 18.00
Onsdag d. 3. juli kl. 07.00
Trek 2: (4-6 juli)
Onsdag d. 3. juli kl. 16.00 og 18.00
Torsdag d. 4. juli kl. 07.00
Tog
Rejser du med offentlig transport, anbefaler vi at din endestation er Svendborg St. Herfra tilbyder vi gratis busser til startområdet ved Faldsled Havn. Busserne har afgang både tirsdag, onsdag og torsdag. Du booker din busafgang når du køber din Classic billet.
Trek 1: (3-5 juli)
Tirsdag d. 2. juli kl. 16.10 og 18.10
Onsdag d. 3. juli kl. 07.10
Trek 2: (4-6 juli)
Onsdag d. 3. juli kl. 16.10 og 18.10
Torsdag d. 4. juli kl. 07.10
Efter endt Classic, vil Classic busserne køre fra Bjørnemose Gods (mål) til Svendborg St. både lørdag og søndag kl. 08.30.
www.rejseplanen.dk– Rejseplanen er en søgemaskine for den offentlige transport i Danmark.
Classic Warm-up Camp
Før selve turen begynder, har du mulighed for at tage en overnatning på Faldsled Strand Camping. Campingpladsen ligger kun 10 minutters gåtur fra startområdet på Faldsled Havn.
På Classic Warm-up Camp kan du opleve:
  • Geo Park Det Sydfynske Øhav –’lær Øhavsstien at kende, inden du begiver dig ud på ruten’.
  • Køb lokal mad og drikke.
  • Lyt til livemusik.
  • Mød andre deltagere og oplev dansk ‘hygge’.
  • Få en god nats søvn og vær helt klar til start.
Bemærk venligst, at dette ikke er inkluderet i din Fjällräven Classic-billet.
Da Faldsled Strand Camping har begrænset kapacitet er det vigtigt, at du booker din overnatning på forhånd. Du bestiller overnatningen direkte ved Faldsled Strand Camping.
Hjemmeside: www.falsledstrandcamping.dk/ 
Tlf.: +45 9393 5400
E-mail: mail@falsledstrandcamping.dk
Andre overnatningsmuligheder
Birkelygaard Bed & Breakfast (460 meter fra Faldsled Havn)
Hotel Ærø Svendborg (300 meter fra Svendborg St.). Classic bussen kører kl. 07.10 på din start dag.
Hotel Garni (120 meter fra Svendborg St.). Classic bussen kører kl. 07.10 på din start dag.

MØDESTED & CHECK-IN
Der er to muligheder for check-in. Et er placeret på parkeringsområdet ved Bjørnemose Gods. Dette kan benyttes hvis du ankommer i bil dagen før din start. Det andet er placeret ved startområdet på Faldsled Havn. Ved check-in skal du oplyse din startgruppe og dit navn.
Åbningstider for check-in
TREK 1: (startgruppe 1-3)
Bjørnemose Gods: 2. juli fra kl. 15.00 – 18.00
Faldsled Havn: 3. juli fra kl. 08.00
TREK 2: (startgruppe 4-6)
Bjørnemose Gods: 3. juli fra kl. 15.00 – 18.00
Faldsled Havn: 4. juli fra kl. 08.00
Ved check-in bliver du registreret som deltager af Classic Danmark og får udleveret dit kort, Hiking Passport, Safety Tag og Trash Bag.
Bagage
Transport af ekstra bagage (max 10 kg) kan kun indleveres ved check-in på Faldsled Havn. Bemærk, at der vil komme et gebyr på tungere bagage. Husk at mærke bagagen tydeligt med dit navn og telefonnummer. Opbevaring af bagage er på eget ansvar. Det er ikke muligt at tilgå bagagen før den udleveres ved mål.
Mad
Mad til første dag udleveres i startområdet på Faldsled Havn. Efterfølgende vil mad blive udleveret på dagens camp. Morgen- og aftensmad er frysetørret poser fra Real Turmat. Til frokost stiller vi rugbrød med diverse pålæg til rådighed. Der vil være mulighed for at vælge vegetar-varianter af både Real Turmat og pålæg. Vi kan desværre ikke imødekomme mad til diverse allergier. Snacks og frugt er også en del af forplejningen under Classic Danmark. Vand vil være tilgængelig på alle checkpoints og camps.
Aktiviteter i startområdet
I startområdet på Faldsled Havn har du mulighed for at smage en gratis kop kaffe fra The Brew Company og få vejet og indstillet din rygsæk. Der er også en lille butik, hvor du kan købe Fjällräven Classic merchandise.
VED START
Fjällräven Classic Danmark starter på Faldsled Havn. Der er to startdatoer og tre startgrupper per dag.
Startgrupperne er som følger:
Trek 1: (3. juli 2024)
Gruppe 1: kl. 9.00
Gruppe 2: kl. 9.15
Gruppe 3: Kl. 9.30
Trek 2: (4. juli 2024)
Gruppe 4: kl. 9.00
Gruppe 5: kl. 9.15
Gruppe 6: kl. 9.30
UNDER VANDRETUREN
Der er tre checkpoints og tre camps under Fjällräven Classic Danmark, og du skal have dit Hiking Pasport stemplet alle seks steder.
I modsætning til Classic Sverige, må du ikke slå dit telt op hvor som helst. Derfor har vi anlagt tre camps, du skal benytte. Du må ikke springe en af teltpladserne over eller blive på én mere end en nat. Her følger oversigten for dine overnatninger på hver teltplads:
Dag 1: Camp Holstenshuus
Dag 2: Camp Egebjerg
Dag 3: Camp Bjørnemose Gods
Under Fjällräven Classic Danmark, må du kun gå mellem kl. 8.00 og 19.00. Denne begrænsning har vi valgt at fastsætte for at respektere jordejerne langs ruten, samt for at sikre vores deltagere, da der er jagtsæson i denne periode.
Ydermere begynder vi at lukke rutens checkpoints og camps på et fastsat tidspunkt hver dag. Derfor skal du overholde følgende tider for at få stemplet dit Hiking Passport:
Dag 1:
Checkpoint Østrup lukker kl. 15
Camp Holstenshuus lukker kl. 19
Dag 2:
Checkpoint Syltemae lukker kl. 15
Camp Egebjerg lukker kl. 19
Dag 3:
Checkpoint Svendborgsundbroen lukker kl. 15
Camp Bjørnemose Gods lukker kl. 19
Fjällräven Classic Danmark er et outdoor event og du deltager på eget ansvar.
Affald
Vi forsyner dig med en Trash Bag, så du kan samle dit affald og tage det med dig. Og det er vigtigt, at du bruger den. Du må under ingen omstændigheder henkaste affald. Gør du det, vil du blive diskvalificeret. Vi vil holde naturen ren og ryddelig. Du kan tømme din Trash Bag på alle camps og checkpoints. Her har vi opstillet et skraldesorteringssystem, så mest muligt affald kan genanvendes.
Forplejning
I modsætning til Classic Sverige, hvor du får udleveret frysetørret mad til flere dage, vil vi under Classic Danmark forsyne dig med mad hver dag. Morgenmad og aftensmad er frysetørret mad fra Real Turmat. Frokost er rugbrød. Der vil være mulighed for at vælge vegetar-varianter af både Real Turmat og pålæg. Vi kan desværre ikke imødekomme mad til diverse præferencer og allergier. Herudover vil der blive udleveret snacks, frugt og te/kaffe. Drikkevand er tilgængelig på alle checkpoints og camps.
Desuden vil du i løbet af turen komme forbi nogle ishuse og kiosker. Der er også private der sælger kage, frugt og sodavand fra deres haver, så det kan være en god ide at medbringe lidt kontanter.
Sikkerhed og lægehjælp
Selvom vi har frivillige langs ruten og ved alle checkpoints, vil du stadig være på egen hånd det meste af tiden. Tag ikke nogen unødvendige risici. Stop når du er træt, spis når du er sulten, og drik vand regelmæssigt. Der vil være vand ved hvert checkpoint og camp.
Alle checkpoints og camps er bemandede af samaritter, som er uddannet i førstehjælp. I tilfælde af en nødsituation ring 112.
Udgå
Du kan til enhver tid forlade Fjällräven Classic Danmark, men medmindre du er kommet alvorligt til skade, vil det være dit eget ansvar at komme til den nærmeste transportmulighed. Hvis du er kommet alvorligt til skade, kan Fjällrävens frivillige hjælpe dig. Under alle omstændigheder skal du altid underrette Fjällrävens frivillige, hvis du ønsker at forlade vandreturen, enten ved nærmeste checkpoint eller ved at skrive til det telefonnummer, du finder i dit Hiking Passport.
PRIS
Voksne: 1450 DKK
Unge: 850 DKK (født 2010-2018)
Børn: Gratis (født 2019 til 2024)
HVAD ER INKLUDERET
Fjällräven Classic handler om at komme ud og nyde naturen. Derfor tager vi os af alt det basale.
Din billet omfatter følgende:
  • Hvis du kommer i bil: Parkering ved Bjørnemose Gods, samt bustransport fra Bjørnemose Gods (mål) til Faldsled Havn (start). Disse busser arrangeres tirsdag, onsdag og torsdag og bestilles når du tilmelder dig Fjällräven Classic Danmark. Bemærk at der ikke er nogle busser fra Bjørnemose Gods til Faldsled efter endt Classic.
  • Hvis du kommer med offentlig transport: Bus fra Svendborg St. til Faldsled (start) og bus fra Bjørnemose Gods til Svendborg St. efter endt Classic. Bus bookes når du tilmelder dig Fjällräven Classic Danmark. 
  • Transport af ekstra bagage, maks. 10 kg. fra Faldsled Havn (start) til Bjørnemose Gods (mål).Bemærk, der vil komme et gebyr på tungere bagage. Dit navn og telefonnummer skal være markeret tydeligt på bagagen. Opbevaring af bagagen er på eget ansvar. Det er ikke muligt at tilgå bagagen før den udleveres ved mål.
  • Et kort over ruten.
  • Et Hiking Passport, der stemples af Fjällrävens frivillige ved alle checkpoints såvel som start og målstreg.
  • Gas du kan bruge til din gasbrænder. Gas er Primus-gas, som kan anvendes med gasbrændere med standard skruegang. Bemærk: Skal du bruge benzin eller denatureret sprit, må du selv medbringe dette. Gas udleveres kun ved start og i Warm-up Camp.
  • Daglig udlevering af frysetørret poser til morgen- og aftensmad. Til frokost stiller vi rugbrød og diverse pålæg til rådighed. 
  • Snacks og frisk frugt.
  • Kaffe og te.
  • Drikkevand ved alle checkpoints og camps.
  • Camps med toiletfaciliteter
  • Et orange sikkerhedsmærke til din rygsæk. Mærket identificerer dig som deltager i Fjällräven Classic Danmark og ikke en tilfældig vandrer, der også følger Øhavsstien. Mærket betyder også, at vi lettere kan finde dig i nødstilfælde.
  • Fjällräven Classic Trash Bag til dit affald. Husk, at du ikke må smide dit affald i naturen.
  • Overraskelser og workshops.
  • En Fjällräven Classic Danmark-medalje og stofmærke, når du har gennemført alle 73 km.
  • Fest i målområdet med livemusik, konkurrencer og aktiviteter. Mad og drikke er dog på egen regning.
  • Badevogne ved mål.
  • Overnatning på Camp Bjørnemose Gods (hvis du ønsker at blive en ekstra nat og fejre et velgennemført Fjällräven Classic Danmark 2024).
REGLER
Vi ønsker, at Fjällräven Classic Danmark skal være en god oplevelse for alle, og at landskabet er lige så smukt, når vi forlader det, som da vi kom. Derfor vil vi bede dig om at følge et par enkelte regler.
Camping
Overnatning under Fjällräven Classic Danmark skal ske i telt. Men i modsætning til Sverige, er det ikke tilladt at campere hvor som helst.
Fjällräven Classic Danmark har tre camps – en for hver dag. Den første finder du ved Holstenshuus, den næste ved Egebjerg og den sidste ved Bjørnemose Gods. Men dette er på ingen måde en ulempe. Faktisk giver det en bedre mulighed for at lære de andre deltagere at kende. Så det føles virkelig som en stor familie.
De forskellige camps er indrettet i henhold til godkendelse fra lodsejere og brandmyndigheder. Det betyder, at det kun er tilladt at telte indenfor de anviste områder. Områderne er arealer uden træer, så sover du i tarp eller bivuak skal disse kunne stå selv.
Bemærk at den eneste camp med badefaciliteter er Bjørnemose Gods (mål). Alle camps og checkpoints har toiletter.
Miljømæssige hensyn
Vi opfordrer alle vores deltagere til at sortere deres affald i de opstillede skraldespande, der er placeret på både checkpoints og camps. Der sorteres fem forskellige fraktioner under Fjällräven Classic Danmark, hvoraf det der kan genbruges, bliver genanvendt.
At efterlade naturen i bedre stand end da vi kom, er en selvfølge for os. Derfor informerer og opfordrer vi alle vores deltagere til at samle alt affald op – også̊ det der ikke er deres eget.
Begrænsning af madspild er ligeledes et mål for os. Derfor bliver overskudsmad fra Fjällräven Classic Danmark givet videre til Fødevarebanken som deler maden ud til væresteder og andre socialt udsatte (www.foedevarebanken.dk). 
Lokalt producerede varer betyder mindre transport og dermed mindre udledning af CO2 fra skibe, fly og lastbiler. Derfor indkøber vi, så̊ vidt det er muligt, ind fra lokale leverandører og helst økologisk når det er madvarer. 
VED MÅLSTREGEN
Når du træt men glad når målstregen ved Bjørnemose Gods, venter der et målområde fuld af liv. Du kan blandt andet opleve:
  • Live musik
  • Mulighed for at købe mad og drikke
  • Deltage i spændende konkurrencer og vinde flotte præmier
  • Deltage i workshops
  • Besøg vores Care & Repair område
  • Mød fodtøjsspecialister fra Hanwag og Skaarup Fodterapi
  • Få et varmt og velfortjent brusebad
  • Tag et kig i vores butik med merchandise
  • Overnat gratis på vores camp ved målområdet; Camp Bjørnemose Gods
  • Familie og venner der henter deltagere er også meget velkomne i målområdet
Så husk at fejre din store bedrift med nye Classic venner i målområdet. Og er du slet ikke færdig med Fjällräven Classic Danmark, så tag den sidste overnatning på Camp Bjørnemose Gods.
Er du med offentlig transport, så bemærk at der kun er Classic busser dagen efter du er kommet i mål. Afgang kl. 08.30 mod Svendborg St. Svendborg St. ligger kun 5 km fra Bjørnemose Gods. Ønsker du at tage mod Svendborg St. på et andet tidspunkt, anbefaler vi at benytte bus 241 eller taxa. 
FRIVILLIGE
I Danmark er der omkring 50 frivillige til at hjælpe vores deltagere med at få den bedste Fjällräven Classic oplevelse. I vores team af frivillige, har vi en god fordeling af både køn, alder og geografi. For at være frivillig skal du være minimum 21 år.
Er du interesseret i at blive frivilligt til Fjällräven Classic Danmark, så send en mail til catrine.hansen@fenixoutdoor.dk. I mailen skal være en kort beskrivelse af dig selv, samt en begrundelse for, hvorfor du gerne vil være frivillig. Hvert år starter vi allerede med at finde frivillige fra august. Er du interesseret så send derfor din ansøgning hurtigst muligt fra denne måned.
Det er vigtigt at alle vores frivillige taler og forstår dansk, da alt information til vores frivillige foregår på dansk.
SAMARBEJDSPARTNERE
Det ville ikke være muligt at afholde Fjällräven Classic Danmark uden hjælp fra vores samarbejdspartnere og frivillige.
  • Primus
  • Hanwag
  • Geopark Det Sydfynske Øhav
  • Fødevarebanken
  • Athletes Raw Bar
  • The Brew Company
  • Body247
  • Drytech
  • Egebjerg Mølle
  • Faldsled Havn
  • Faldsled Strand Camping
  • Bjørnemose Gods
  • Gorilla Park
  • Holstenshuus
  • Syltemae Camping
  • FØTEX Fåborg
KONTAKT
Har du spørgsmål eller problemer vedrørende betaling, bedes du kontakte: classic.denmark@fjallraven.com
Du kan også altid henvende dig til os på vores Facebook-side.
Fjällräven Marketing: Catrine Høy Hansen

HAR DU ALT, HVAD DU BEHØVER TIL TUREN?

Holdbart, funktionelt og tidløst outdoor beklædning og udstyr

Sådan slår du dit telt op under udfordrende forhold
GUIDE
Sådan slår du dit telt op under udfordrende forhold
Pakkeliste & Forberedelser
INFORMATION
Pakkeliste & Forberedelser
Tilbage til hovedsiden
NAVIGATION
Tilbage til hovedsiden